Aktiveringsmedarbejder Asylansøgere - Hvalsø Røde Kors
Dansk Røde Kors søger en voksenaktiveringsmedarbejder til Udrejsecenter Avnstrup i Hvalsø. Du skal arbejde med kompetence- og ressourceafklaring samt udvikling af aktiveringstilbud for voksne asylansøgere. Rollen kræver relevant uddannelse fra socialt- eller integrationsarbejde, struktureret arbejdsmåde og evne til at skabe tillid. Du samarbejder tæt med kollegaer og eksterne partnere. Ansøgningsfrist: 10. november 2026.
Job- og virksomhedskonsulent stilling ved DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup) - Hvalsø, Region Sjælland
- Hvalsø, Region Sjælland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. november 2026
- Oprettet: 13. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Job- og virksomhedskonsulent
Vil du arbejde med både systematik og relationer – og være med til at bidrage til en indsats, der gennem kompetence- og resurseafklarende forløb gør en reel forskel for mennesker i en sårbar livssituation? Så skal du slå til og byde ind på stillingen som voksenaktiveringsmedarbejder på Udrejsecenter Avnstrup i Hvalsø.
Som voksenaktiveringsmedarbejder på Udrejsecenter Avnstrup bliver du en vigtig del af at skabe aktiviteter, fællesskab og nye muligheder for asylansøgere – i tæt samarbejde med både asylansøgere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Avnstrup er et Røde Kors-drevet udrejsecenter for afviste asylansøgere. Centret huser børnefamilier og enlige kvinder uden børn.
I vores faglige tilgang til arbejde med afviste asylansøgere har vi fokus på at støtte beboerne i at bevare deres kompetencer og motivation for fremtiden. Opgaven er præget af kompleksitet og dilemmaer, da centrets beboere befinder sig i en livssituation, hvor uvished om fremtiden, mismod og ventetidsbelastninger fylder meget.
Læs mere om center Avnstrup her.
Om opgaven
Opgaven med voksenaktivering er forankret i asylafdelingens strategiske mål om at inddrage asylansøgere som en vigtigt ressurs i aktiviteter og opgaver på centret – gennem aktiveringsindsats – og bidrage til en tryg og udviklende hverdag for beboerne på centret.
Opgaven er præget af vigtige administrative og dokumentationsmæssige opgaver, der sikrer et solidt fundament for arbejdet med voksne beboere på Udrejsecenter Avnstrup. Vi har løbende fokus på kompetence- og ressourceafklaring samt udvikling og opfølgning på aktiveringstilbud i henhold til gældende bekendtgørelse og lovgivning på asylområdet. Her er et udpluk af konkrete opgaver i funktionen i dag:
- Helhedstilbud tilbudt voksne beboere +18 år
- Oprettelse af nye aktiveringstilbud i overensstemmelse med bekendtgørelse og lovgivning på asylområdet
- Understøtte beboernes læringsproces gennem meningsfulde praktikker
- Tæt samarbejde med øvrige faggrupper på centret som f.eks. socialrådgivere, voksenundervisere, netværksmedarbejdere, praktiske og tekniske medarbejdere, sundhedspersonale
- Opsøgende arbejde i lokalsamfundet
Det er vores vedvarende ambition at bevæge os endnu tættere på beboerne gennem øget involvering i aktiviteter og større tilstedeværelse i lokalsamfundet.
Der er med andre ord tale om en rolle, hvor du både skal kunne navigere i struktur og systematik – og have lyst til at indgå i tæt relation med beboere, gennem samtaler og aktiviteter.
Om dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring fra socialt- eller integrationsarbejde med udsatte grupper i et multikulturelt miljø.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har indsigt eller interesse i beskæftigelse og kompetenceudvikling
- Har interesse for og gerne kendskab til opgaveløsning i en politisk ledet organisation
- Ønsker at inddrage den enkelte beboer i din opgaveløsning på aktiveringsområdet
- Kan skabe tillid og tryghed i mødet med beboerne og er samtidigt stærk i konflikthåndtering
- Kan navigere i en mangfoldig kontekst
- Er struktureret, grundig og procesorienteret
- Er skarpt i klar skriftlig formidling
Hos os får du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.
Ræk ud efter muligheden for at arbejde i verdens største humanitære organisation – send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Generelle ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten)
Arbejdstid:
32 timer om ugen
Kørekort:
Nødvendigt
Tiltrædelse:
1. januar 2027
Arbejdssted:
Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Referencer:
Ved tilbud om ansættelse skal du fremvise en privat straffeattest, og vi indhenter børneattest.
Ansøgningsfrist:
10. november 2026
Du skal søge stillingen via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Centerleder Helle Jørgensen på mail hej@redcross.dk
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.
Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en om vores historie her – måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Denne stilling er publiceret af DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup) via jobnet.dk

