Aktivbeskæftigelse socialpsykiatri Svendborg - Serviceloven
Svendborg Kommune søger en socialfagligt uddannet kollega til caféens front. Du skal kunne lede og tilrettelægge arbejdsopgaver for borgere med psykosociale udfordringer, samtidig med at du udfører praktiske cafeopgaver. Erfaring inden for socialpsykiatrien og dokumentation af indsatsmål er ønsket. Du arbejder selvstændigt, struktureret og fleksibelt i et tværfagligt team. Stillingen er på 37 timer ugentlig med opstart 1. juni 2026. Ansøgningsfrist: 20. april 2026.
Socialrådgiver stilling ved Svendborg Kommune, Region Syddanmark
- Svendborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. april 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 9. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Vil du
Er du uddannet indenfor det sociale og/eller sundhedsfaglige område, og brænder du for at støtte borgere til meningsfuld beskæftigelse (via servicelovens § 103 og Lov om Aktivbeskæftigelse § 32) på en cafe midt i byen? Så læs videre her.
Du vil sammen med kollega få ansvaret for teamet i cafeens front, som har mange forskellige opgaver. Her skal du kunne veksle mellem at lede og tilrettelægge arbejdsopgaverne som tilpasses den enkelte borger, udføre opgaverne sammen med borgerne, og selv udføre det praktiske arbejde. Samtidig er din funktion at være opmærksom på den enkelte borgers mål-delmål ift. indsatsen og trivslen i hverdagen på vores fælles arbejdsplads. Du skal være parat til at have flere ”bolde i luften” i en ofte travl hverdag. Derudover vil du sammen med kolleger få ansvaret for samarbejdet med jobcenter, og dermed også udarbejdelse af statusbeskrivelser.
Om jobbet
Vi forventer opstart pr. 1. juni 2026, eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentlig, og timerne er planlagt med en arbejdstid fra kl. 8 til senest kl. 16. På et år forekommer der enkelte arrangementer udenfor denne arbejdstid. Vi ønsker en kollega med erfaring indenfor socialpsykiatrien. Derudover skal du have lyst til at drive vores virksomhed og til dagligt arbejde i ét af cafeens 3 teams; lige nu er det i cafeens front, men vi hjælper altid hinanden på tværs. Opgaverne her er ristning af kaffebønner, klargøring af cafeen og nedlukning, rengøring, betjene kunder og andre praktiske opgaver ved cafedrift. Dette i tæt samarbejde med borgere med psykosociale udfordringer og kollegaerne. Du skal brænde for opgaverne, have overblik, arbejde struktureret og bevare roen. Du må meget gerne have erfaringer vedr. arbejde med indsatsmål samt beskrivelse af funktionsevner/jobafklaringer/statusbeskrivelser, og have lyst til at være med i udviklingen af cafeAroma.
Om dig
- Du kan arbejde selvstændigt og fagligt bevidst indenfor tilbuddets rammer
- Du er fleksibel, engageret og respektfuld i din tilgang til medarbejderne(borgerne) og kollegerne
- Du har overblik, kan skabe gode delprocesser og graduering af arbejdsopgaverne, samt omsætte dette til handling sammen med borgerne.
- Du kan arbejde som tovholder for en gruppe af borgere og være inspirerende ift. løsningen af opgaverne.
- Du bidrager kreativt med ideer og perspektiver til hverdagens opgaver, og udførelsen af disse.
- Du bidrager med socialfaglige og personlige kompetencer i samarbejdet med såvel kolleger som borgere.
- Du har humor og kan se muligheder.
- Du har erfaringer med dokumentation via dagbogsnotater/mål/delmål (gerne i Nexus), herunder udarbejdelse af statusbeskrivelser til f.eks. jobcenter.
Om os
- En arbejdsplads som er tværfagligt sammensat
- Fagligt dygtige og engagerede kolleger
- Vi anvender bl.a. systemisk/narrativ tilgang
- Ekstern supervision og kollegial sparring
- En arbejdsplads der er åben overfor nye tiltag
- En arbejdsuge hvor dagene ikke er ens for dig, da du skal skabe forudsigelighed for borgerne
- En arbejdsplads der er et tilbud efter serviceloven § 103 og dermed en socialpsykiatrisk virksomhed.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling indenfor området.
På Socialområdet
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Arbejdstiden er i dagtimerne og 37 timer om ugen.
For stillinger i Direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der rekvireres en offentlig straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Det forventes at gennemføre samtaler d. 23. april 2026
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tine R. Lund på tlf. 24 88 67 47.
Ansøgningsfrist
20. april 2026, kl. 23.59
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk


