AI & Sensor Fusion Analytiker - Forsvaret Ballerup

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en teknologirådgiver inden for Sensor Fusion, AI og Teknisk Efterretning til nyoprettet afdeling i Ballerup. Du skal have kandidatgrad og solid teoretisk forståelse for Data/Sensor Fusion og AI, samt erfaring med analyse og vurdering af Fusion og AI-systemer fra industri, forsvar eller forskning. Rollen omfatter teknologisk rådgivning, kravspecifikationer, tekniske analyser og vidensformidling til beslutningstagere. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.

Sagsbehandler stilling ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler






Jobbeskrivelse


Vil du være med i opbygningen af et nyt rådgivende team på Electronic Warfare og sensor området, i en nyoprettet afdeling i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Vi søger en erfaren specialist med solid viden indenfor teknologier som AI og Sensor Fusion.

Om os

Electronic Warfare teknologiafdelingen er placeret i Udviklingsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er i øjeblikket i gang med at opruste på en række kritiske teknologiområder herunder Electronic Warfare. Vi rådgiver både internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, eksempelvis i forbindelse med anskaffelsesprojekter, samt for Forsvaret som helhed. Vores kerneopgave er at rådgive om den nyeste teknologi og afprøve den ved målrettede test, analyser og teknologidemonstrationer. Desuden indgår vi i samarbejde med tilsvarende organisationer i udlandet, samt industrier og universitetsmiljøer i både ind- og udland.

Den nye afdeling skal være videns base for Electronic Warfare til gavn for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og hele Forsvaret. Den skal være forudsætningsskabende for den teknologiske udvikling og vedligehold af Forsvarets kapaciteter, og vil bidrage direkte til at forøge kampkraften samt overlevelsesevnen for de operative kapaciteter. Afdelingen arbejder med forskellige former for Electronic Warfare relaterede områder som Sensorteknologi, Dataanalyse, AI samt Modelling and Simulation.

Om stillingen

Vi søger en fagligt stærk og analytisk specialist indenfor AI og Sensor Fusion til støtte med teknologisk rådgivning. Du bliver en del af et tværfagligt forsknings- og udviklingsmiljø, hvor du skal støtte anskaffelsesprojekter, beslutningstagere samt operative kapaciteter med faglig indsigt, teknologivurdering og strategisk rådgivning inden for Intelligence Surveillance and Reconnicance området.

Stillingen har fokus på vidensformidling, teknisk kvalitetssikring og teknologisk vejledning. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vi og Forsvaret er teknologisk opdateret indenfor Fusion og brug af AI for at optimere anvendelsen af bl.a. sensordata og andre tekniske efterretninger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Teknologisk rådgivning indenfor Data Fusion, teknologier, metodikker mv.
  • Samarbejde med og forstå arbejdet for de andre kerneområder: det Elektromagnetiske spektrum, Elektrooptik og Akustik
  • Bidrage til kravspecifikationer og tekniske analyser i forbindelse med anskaffelsesprojekter
  • Udarbejdelse af tekniske notater, vurderinger og rapporter til beslutningstagere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret
  • Vurdering af teknologimodenhed, muligheder, implikationer og begrænsninger ved fusionering af data fra teknologisk relevante sensor systemer
  • Deltagelse i teknologiske fora i både ind- og udland med relevante partnere fra forsknings- og udviklingsområdet i NATO, EU, Akademia mv.
  • Sparring med udviklingsteams internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forbindelse med teknologidemonstrationer
  • Udvikle og demonstrere koncepter

Udviklingsdivisionen kan tilbyde et fagligt stærkt og inspirerende miljø, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde. Der er gode muligheder for ind imellem at arbejde hjemme, så privatliv og arbejdsliv kan fungere. Du får en unik mulighed for at være med til at bygge en helt ny afdeling op.

Om dig

Vi forventer, at du har en kandidatgrad og evt. ph.d.-grad inden for relevant teknologiområde og at du har en solid teoretisk forståelse for Data/Sensor Fusion og AI. Derud over har du erfaring med analyse og vurdering af Fusion og AI systemer fra industri, forsvar eller forskningsprojekter, samt evne til at formidle komplekse tekniske emner på en klar og beslutningsunderstøttende måde. Du kan formulere dig teknisk og formidle og dokumentere dit arbejde.

Kendskab til relevante systemer i en militærfaglig kontekst er en fordel, men ikke et krav.

Personlige egenskaber ser vi gerne at:

  • Du er analytisk, struktureret og arbejder med høj faglig integritet
  • Du trives i rollen som faglig sparringspartner og bidrager aktivt til tværfaglige beslutninger
  • Du har sans for både detaljer og helhed og kan oversætte teknologisk komplekst materiale til brug for samarbejdspartnere på forskellige niveauer
  • Du er nysgerrig, initiativrig og trives med at holde dig opdateret på teknologiske tendenser
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst, også når der arbejdes under pres og i højt tempo
  • Du trives med at bygge noget nyt op, og du er vant til at arbejde i en organisation, hvor du har mange interessenter

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup, alternativt kan arbejdsstedet være i Århus med forventeligt 2 tilstedeværelsesdage ugentligt i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Jesper Berg Madsen på telefon 7283 0450 / 2974 3451. Jeg træffes ikke i perioden 20.07.2026 til og med 31.07.2026

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie i perioden 18. juli 206 til og med 9. august 2026. du kan i stedet kontakte min kollega Stinne Strøj Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. Vi forventer at invitere relevante kandidater til samtaler løbende og ansætter snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile – 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


Denne stilling er publiceret af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse via jobnet.dk