AI-Koordinator Forsvarsakademiet - København Ø

Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling søger en udviklingsorienteret medarbejder med erfaring i AI-udvikling inden for uddannelse. Du skal implementere FAK AI-strategi, udvikle brugen af kunstig intelligens i uddannelserne og koordinere anvendelsen på tværs af organisationen. Stillingen kræver projektledererfaring, velformulering og evne til at arbejde på tværs. Du skal være nysgerrig, selvdreven og kunne etablere netværk. Ansøgningsfristen er 14. september 2026.

Sagsbehandler stilling ved Betjeningssted Kastellet – Forsvarsakademiet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. september 2026
  • Oprettet: 17. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler

Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling søger en udviklingsorienteret og innovativ medarbejder med erfaring i udvikling og brug af AI inden for det uddannelsesfaglige felt.

Forsvarsakademiets vision er at nyttiggøre kunstig intelligens til at styrke læringsprocesser og accelerere operative beslutningsprocesser samt til at udvikle fremtidens undervisningsformer inden for uddannelse.

På Forsvarsakademiet er vi optaget af, hvordan uddannelse tilrettelægges, så kompetencer udvikles på en måde, der efterlever Forsvarets behov. Vi er nysgerrige på, hvordan AI kan kobles med erfaring, ny teori, empiri i de militære uddannelser, så der skabes øget effekt på kamppladsen.

Vi arbejder for at skabe sammenhæng og synergi mellem vores uddannelser til de tre værn, så de understøtter Forsvarets behov, og vi gør det i et tæt samarbejde med de tre værnskommandoer, fakultetet og vores skoler.

Hvis du finder det fagligt spændende at være med til at opbygge et AI-miljø i regi af Uddannelsesafdelingen på Forsvarsakademiet, så skal du søge denne stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit eget præg.

Om os

Uddannelsesafdelingen består af 35 medarbejdere med blandede civile og militære kompetencer og baggrunde. Vi er Center of Excellence inden for uddannelsesstrategi og uddannelsesudvikling i Forsvaret, er en del af Forsvarsakademiets stab og har et stort netværk på akademiet, i Forsvaret og på hele Forsvarsministeriets område, ligesom vi også samarbejder med det civile uddannelsessystem.

Vi har alsidige uddannelses- og udviklingsopgaver, både store, komplekse projekter, som strækker sig over tid, og mindre kortvarige opgaver og bestillingsopgaver fra både ministeriet, Chefen for Forsvarsakademiet og andre aktører i koncernen.

Vi forsøger at sammensætte vores individuelle opgaveporteføljer, så alle varetager både drift og udvikling. Ingen er alene med opgaverne, og vi har et stærkt kammeratskab og fagligt sammenhold på tværs af hele uddannelsesafdelingen. Du kan forvente en livlig og underholdende hverdag med gode faglige udfordringer og udviklende samtaler.

Uddannelsesafdelingen er delt i to sektioner; Kvalitetssektionen og Uddannelsessektionen, samt et uddannelsescenter. Vi arbejder ofte på tværs af de tre enheder.

Om stillingen

Du bliver ansat i vores uddannelsessektionen, og vi forventer, at du sammen med os vil forfølge Forsvarsakademiets vision. Vi har brug for, at du kan række ud til kolleger både i Uddannelsesafdelingen og i resten af organisationen, da dine opgaver vil kræve et stort netværk og færdigheder inden for koordination og kommunikation. Vi skal udvikle og opbygge viden på AI-området i en uddannelsesmæssig sammenhæng i afdelingen og på tværs af hele Forsvarsakademiet. Det vil kræve en lyst til at være opsøgende, nysgerrig og selvdreven.

Opgaver:

  • Implementering af FAK AI-strategi.
  • Udvikling af brugen af AI i regi af Forsvarsakademiets uddannelser samt sætte retning for AI inden for det uddannelsesmæssige felt.
  • Koordinere anvendelsen af AI i FAK uddannelser og understøtte indarbejdelse i uddannelsesdokumentation.
  • Indarbejde det teknologiske og anvendelsesmæssige område for AI i Forsvarsakademiets bestemmelsesgrundlag.
  • Koordinere træningen af AI-GPT inden for det uddannelsesdokumentationsmæssige område – herunder kvalitetssikringsområdet.

Du vil også skulle bidrage til udviklingsprojekter i rammen af Forsvarets uddannelsesstrategi og til understøttelse af sammenhængen i Forsvarets uddannelser som en del af Forsvarsakademiets løbende og kontinuerlige uddannelsesstrategiske arbejde. Desuden vil du skulle koordinere og sagsbehandle uddannelsesfaglige opgaveanmodninger fra Forsvarskommandoen og andre myndigheder inden for Forsvarsministeriets koncern– oftest gennem et AI-perspektiv.

Vi tilbyder gode muligheder for, at du kan videreudvikle dine kompetencer inden for AI, uddannelsesudvikling og implementering på højt niveau med gode kollegaer.

Du skal påregne, at der lejlighedsvist vil være behov for at foretage korte tjenesterejser (1-2 dages varighed) – fortrinsvis til Forsvarsakademiets skoler rundt om i landet og eventuelle konferencer.

Om dig

Du har:

  • Projektledererfaring eller lignende samt et indgående kendskab til anvendelsen af AI og gerne i en uddannelsesmæssig kontekst.
  • Du ønsker at omsætte din viden og erfaring med AI til opbygning af uddannelser til gavn for Forsvaret.
  • Du er velformuleret både i tale og på skrift, og motiveres af muligheden for at sætte dit fingeraftryk på fremtidens uddannelser for Forsvaret.
  • Du arbejder ud fra et kritisk og konstruktivt blik på anvendelsen af AI i regi af uddannelsestilrettelæggelse, og har en samarbejdende og udviklingsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer.
  • Du skal være i stand til etablere fora, netværk mv. og udvikle, facilitere og evaluere disse. Du skal med andre ord trives med at skabe nye relationer og arbejde på tværs af organisationen.
  • Du har en anerkendende tilgang og lyst til at indgå i et team af kompetente kolleger, der ud over at levere gode resultater også prioriterer at skabe et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor en respektfuld dialog og konstruktivt samarbejde er helt essentielt.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være Svanemøllens Kaserne i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i international operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jens Roland Hansen på telefon 5182 6400 eller på mail: FAK-UA-US01@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 14. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO’s doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Denne stilling er publiceret af Betjeningssted Kastellet – Forsvarsakademiet via jobnet.dk