AI Data Pipeline Engineer - Forsvaret klassificeret

Forsvarets AI Center søger en AI Data Engineer til at designe og vedligeholde datapipelines og datainfrastruktur, der gør operative datakilder anvendelige for AI på tværs af klassifikationsniveauer. Du skal have erfaring med moderne dataplatforme, SQL og programmeringssprog som Python eller Scala, samt forståelse for datakvalitet og governance. Rollen kræver sikkerhedsgodkendelse og dansk/engelsk på professionelt niveau. Ansøgningsfristen er 13. juli 2026.

IT-ingeniør stilling ved Forsvarskommandoen,

  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 13. juli 2026
  • Oprettet: 15. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-ingeniør






Forsvarets AI-Center

Bygger du datapipelines og data-infrastruktur — og vil du være med til at gøre Forsvarets operative data anvendeligt for AI på tværs af klassifikationsniveauer? Så læs videre.

Om Forsvarets AI-Center

AI er ved at omdefinere både kamppladsen og den måde, Forsvaret skaber og anvender kampkraft. AI forkorter vejen fra observation til beslutning og virkning og åbner for opgaveløsninger, der ikke tidligere var mulige. AI er ikke noget, der blot understøtter Forsvarets operationer — AI er med til at definere dem. Det er derfor, AI har en central plads i Forsvaret, og det er derfor, Forsvarets AI-Center er etableret som ny enhed i Forsvarskommandoen.

Forsvarets AI-Center sætter retning for, hvordan Forsvaret anvender AI, så investeringer omsættes til reelt dansk og allieret forsvarsevne. Vi prioriterer operative behov på tværs af værn og kommandoer i tæt dialog med operatørerne, og vi opbygger partnerskaber med NATO, allierede, akademia og industri. Vores opgave er at sikre, at AI bliver til kampkraft — ikke teknologi for teknologiens skyld.

Vi arbejder AI-først og innovativt nok til at ændre os, mens virkeligheden ændrer sig. Det betyder korte cyklusser, tæt på operatøren, og tempo og læring som operative krav. Vi udvikler i åbne miljøer for at få fart og indsigt, og vi tager løsninger i drift i klassificerede miljøer, hvor sikkerhed og operativ relevans er afgørende. Vi har adgang til noget af Nordens bedste compute, og vores infrastruktur er bygget til, at AI er en del af løsningen fra start. Forsvarets AI-Center er stedet, hvor Forsvarets AI-fremtid formes.

Om stillingen

Som AI Data Engineer i Forsvarets AI Center bygger du fundamentet under det som centeret leverer – datapipelines og infrastruktur der gør operative datakilder anvendelige for AI på tværs af klassifikationsniveauer. Du arbejder tæt sammen med AI Software Engineers, AI Integrations Engineers og operative enheder, og vurderer hvordan nye datakilder kan omsættes til reel operativ værdi. Rollen er for dig der trives i mødet mellem dataengineering, sikkerhedskrav og operative realiteter – og som motiveres af at det data du arbejder med ender med at gøre en forskel i felten.

Af vigtigste opgaver kan nævnes:

  • Designe, etablere og vedligeholde datapipelines og datainfrastruktur, der indsamler, transformerer, lagrer og leverer data fra Forsvarets operative kilder til AI-modeller og applikationer.
  • Implementere og videreudvikle data lakes, data warehouses og øvrige dataplatforme, der understøtter sikker og effektiv adgang til data på tværs af klassifikationsniveauer.
  • Vurdere datakilders kvalitet, anvendelighed og tilgængelighed i relation til AI-use cases og operative behov.
  • Samarbejde med AI Software Engineers, AI Integration Engineers, Platform Engineers og øvrige interessenter om datakvalitet, datatilgængelighed og infrastrukturelle behov.
  • Koordinere med Forsvarets relevante myndigheder og operative enheder om adgang til og anvendelse af operative datakilder.

Vi tilbyder dig at bygge data-infrastrukturen i et AI Center der er nyt nok til at lytte til dig og bredt nok til at dine pipelines kommer i drift hos operatører på tværs af Forsvarets værn. Du arbejder med klassificerede miljøer og foundation models i en kombination der findes meget få steder.

Om dig

Du har en relevant uddannelse inden for datalogi, data science, software engineering eller et tilsvarende område. Alternativt har du dokumenteret erfaring og stærke resultater inden for data engineering. Du har erfaring med design, udvikling og drift af moderne dataplatforme, herunder datapipeline-orchestration, data lakes, data warehouses samt ETL- og ELT-løsninger.

Derudover besidder du stærke kompetencer inden for SQL og behersker mindst ét moderne programmeringssprog til data engineering, såsom Python, Scala eller Go. Du har erfaring med datakvalitet, validering, governance og metadatahåndtering i komplekse datamiljøer og forstår, hvordan operative data omsættes til AI-trænings- og produktionsdata. Samtidig er du i stand til at samarbejde tæt med AI-udviklere om deres databehov. Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller kendskab til Forsvarets operative virkelighed. Erfaring med Sovereign Cloud, cloud-native platforme eller klassificerede datamiljøer vil ligeledes være en styrke.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Ved lønfastsættelsen vil der blive lagt vægt på erfaring, kompetencer og stillingens indhold. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Storkøbenhavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Næstkommanderende for Forsvarets AI Center, Major Rasmus Kilmose på telefon 2960 0486.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 13. juli 2026. Samtaler og ansættelse sker løbende. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets AI-Center (FAIC)

AI er ved at omdefinere både kamppladsen og den måde, Forsvaret skaber og anvender kampkraft. AI forkorter vejen fra observation til beslutning og virkning og åbner for opgaveløsninger, der ikke tidligere var mulige. AI er ikke noget, der blot understøtter Forsvarets operationer — AI er med til at definere dem. Det er derfor, AI har en central plads i Forsvaret, og det er derfor, Forsvarets AI-Center (FAIC) er etableret som ny enhed i Forsvarskommandoen.

FAIC sætter retning for, hvordan Forsvaret anvender AI, så investeringer omsættes til reel dansk og allieret forsvarsevne. Vi prioriterer operative behov på tværs af værn og kommandoer i tæt dialog med operatørerne, og vi opbygger partnerskaber med NATO, allierede, akademia og industri. Vores opgave er at sikre, at AI bliver til kampkraft — ikke teknologi for teknologiens skyld.

Vi arbejder AI-først og innovativt nok til at ændre os, mens virkeligheden ændrer sig. Det betyder korte cyklusser, tæt på operatøren, og tempo og læring som operative krav. Vi udvikler i åbne miljøer for at få fart og indsigt, og vi tager løsninger i drift i klassificerede miljøer, hvor sikkerhed og operativ relevans er afgørende. Vi har adgang til noget af Nordens bedste compute, og vores infrastruktur er bygget til, at AI er en del af løsningen fra start. Forsvarets AI-Center er stedet, hvor Forsvarets AI-fremtid formes.


Denne stilling er publiceret af Forsvarskommandoen via jobnet.dk