Agile Systemforvaltner - Sundhedsdatastyrelsen København S

Sundhedsdatastyrelsen søger en Product Owner med teknisk forståelse til systemforvaltning af Det Danske Vaccinationsregister og Centrale Tilskudsregister. Du skal have mindst 3 års erfaring fra softwareudvikling eller tekniske roller, kendskab til agile metoder og leverandørstyring. Rollen omfatter backlog-prioritering, roadmap-udvikling og tæt samarbejde med eksterne it-leverandører og interessenter. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.

Fuldmægtig stilling ved Sundhedsdatastyrelsen - København S., Region Hovedstaden

  • København S., Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig






Jobopslag


Vil du være en del af verdens bedste digitale sundhedsvæsen? Vil du have en hverdag, der handler om at understøtte sammenhæng i sundhedsvæsenet til glæde for borgere og sundhedsfaglige? Og trives du i krydsfeltet mellem forretning, teknik og samarbejde? Så er du måske vores nye kollega.

En organisation på vej mod noget nyt

Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.

Om Sundheds-IT

Stillingen er placeret i sektionen Medicin og Samarbejde i afdelingen Sundheds-it hos Sundhedsdatastyrelsen. Sektionen arbejder med centrale it-systemer i sundhedsvæsenet og består af medarbejdere med både kliniske, tekniske og processuelle kompetencer. Vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og faglig udvikling i opgaveløsningen.

Din hverdag hos os

Du får ansvaret for systemforvaltningen af Det Danske Vaccinationsregister (DDV) og det Centrale Tilskudsregister (CTR) og bliver Product Owner for et mindre team, der primært består af dygtige eksterne it-leverandører. Du står ikke alene – du får tæt sparring og støtte fra erfarne kollegaer i huset.

  • Du sikrer stabil drift og løbende vedligehold af DDV og CTR
  • Du prioriterer backlog og omsætter behov til klare krav og user stories
  • Du er med til at drive roadmap og videreudvikling af løsningerne
  • Du sørger for god forretningsunderstøttelse og høj kvalitet i løsningerne
  • Du følger op på krav til sikkerhed og dokumentation
  • Du driver et tæt og velfungerende samarbejde med leverandører og interessenter

Du samarbejder bredt i sundhedsvæsenet og med andre myndigheder – bl.a. Statens Serum Institut (systemejer for DDV) og Lægemiddelstyrelsen (systemejer for CTR). Opgaverne er mange og varierede, og du får mulighed for gradvist at tage mere ansvar i takt med, at du bliver mere hjemme i området.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en god teknisk forståelse og er nysgerrig på, hvordan it-systemer udvikles, driftes og videreudvikles. Vi forestiller os, at du har:

  • Mindst 3 års erfaring fra softwareudvikling, it-projekter eller en teknisk rolle
  • Erfaring med agile metoder, fx Scrum eller Kanban
  • Interesse for Product Owner-opgaver og systemforvaltning
  • Erfaring med dialog og samarbejde med it-leverandører
  • Gode kommunikationsevner på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • En relevant videregående uddannelse – retning er mindre vigtig end din motivation

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Leverandørstyring og samarbejde på tværs af organisationer
  • Sundhedsvæsenet og/eller offentlige myndigheder
  • Informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Tværsektorielt samarbejde og komplekse interessentlandskaber

Som person er du nysgerrig, ansvarlig og samarbejdsorienteret. Du trives i et team med plads til forskellighed og godt humør, og du er ikke bange for at stille “de dumme spørgsmål”, så alle er med – også når det bliver teknisk.

Vi tilbyder

Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 10 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Vi har rigelige gratis parkeringspladser. Det sociale samvær vægtes højt i styrelsen, og vi har en aktiv personaleforening med en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er endvidere fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for styrelsens medarbejdere.

Vi er ikke lønførende, men vi værner om vores arbejdstid, og forventer generelt ikke, at du arbejder mere end aftalt i din kontrakt. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, vidensdeling og samarbejde. Kompetenceudvikling er et fokusområde, og du får mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer gennem interne og eksterne kurser.

Om ansættelsen

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder. Som akademiker er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Du bliver omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen. Vi har røgfri arbejdstid.

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Seidelin Knutsson på telefon 2346 7056.

Er du interesseret?

Klik på “søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk. Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Denne stilling er publiceret af Sundhedsdatastyrelsen via jobnet.dk