Aftenvagt Plejer Esbjerg - Personcentreret Omsorg

Esbjerg Kommune søger en kollega til fast stilling i aftenvagt hos Team Spangsbjerg Midt. Du kan have baggrund som social- og sundhedshjælper, assistent, pædagog eller terapeut – eller anden relevant erfaring. Vigtigst er lyst til arbejde med mennesker og evne til at fungere i team. Du møder borgere med varme og respekt, arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til fællesskabet. Fleksibilitet på timetal og mulighed for blandede vagter. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark

  • Esbjerg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Har du lyst til et arbejde med mening, hvor relationer, faglighed, trivsel og samarbejde er i fokus?

Så er det dig, vi leder efter i Team Spangsbjerg Midt.

Vi søger en kollega til fast stilling i aftenvagt. Du kan være social- og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent, pædagog, pædagogisk assistent, terapeut – eller komme med en helt anden baggrund. Det vigtigste for os er, at du har lyst til arbejdet med mennesker og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden.

Vi ved, at livet er forskelligt – derfor er vi fleksible på timetal, og der er også mulighed for blandede vagter (dag- og aftenvagter), hvis det passer dig bedre.

Om os

Hos Team Spangsbjerg Midt bliver du en del af et omsorgsfuldt arbejdsfællesskab, hvor faglig stolthed, nærvær og anerkendelse er en naturlig del af hverdagen. Vi er et udekørende team, der hver dag arbejder for at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i eget hjem.

Med implementeringen af Ældreloven står vi midt i en spændende udvikling, hvor borgernes ønsker, selvbestemmelse og værdighed er endnu mere i centrum. Du får derfor en vigtig rolle i at styrke den personcentrerede pleje og bidrage til at forme fremtidens ældreområde.

Vi kan tilbyde dig

  • Et stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden
  • En fleksibel arbejdsplads i udvikling med fokus på kompetenceudvikling og faglig kvalitet
  • En grundig og tryg introduktion til jobbet
  • En organisation i bevægelse, hvor Ældreloven giver nye muligheder for at arbejde endnu mere helhedsorienteret
  • Glade, positive og hjælpsomme kolleger – og en ledelse, der lytter

Vi søger dig, der…

  • Møder borgerne med varme, respekt og nysgerrighed
  • Trives med ansvar og variation i hverdagen
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet
  • Har overblik og ro – også når tempoet er højt
  • Er åben, imødekommende og har et godt humør
  • Har gode kommunikative og trives i tværfaglige kompetencer
  • Har forståelse for dokumentation og IT (kendskab til Cura er en fordel, men ikke et krav)
  • Er fleksibel og motiveres af forandringer
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Gerne har kørekort

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Pernille Wolf Nielsen på tlf. 76 16 43 35 mellem kl. 08.00 og 09.00 eller på mail: Pen17@esbjerg.dk.

Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem KL og FOA.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk