Aftenvagt borgerunderstøttelse Hadsund - Hjemmepleje
Som social- og sundhedshjælper til aftenvagt skal du være omsorgsfuld og empatisk og bidrage til et trygt arbejdsmiljø. Du arbejder tæt på borgerne med nærvær og omsorg som kerneopgaver. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med fast weekendvagt hver anden weekend og fri formiddag. Du møder et fagligt stærkt fællesskab med fokus på sparring og udvikling. Kørekort er forudsætning. Tiltrædelse 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 13. august 2026.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hadsund, Region Nordjylland
- Hadsund, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. august 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Når aftenen falder på i Hadsund og Als, er det dig, der gør forskellen. Aftenvagten er noget særligt: mere ro, mere nærvær og mere tid til den omsorg, der betyder allermest. Du er den, der sikrer, at dagen slutter trygt og godt for borgerne.
Hos Hadsund / Als hjemmepleje er du ikke bare et sæt hænder. Du er en vigtig del af et engageret fællesskab – og vi har brug for netop dig i vores aftenvagt.
Det får du hos os
Vi ved godt, at et job skal hænge sammen med resten af dit liv. Derfor tilbyder vi:
- En stilling på 37 timer ugentligt – eller efter aftale, så det passer til dine ønsker
- Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt
- Fast weekendvagt hver 2. weekend – så du kan planlægge din fritid
- Frie formiddage – perfekt, hvis din hverdag hænger bedst sammen med aftenarbejde
- Et fagligt stærkt fællesskab med sparring, refleksion og udvikling
Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedshjælper skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.
Din rolle – og den kollega, vi drømmer om
Som social- og sundhedshjælper i aftenvagten er du helt tæt på borgerne. Din omsorg, dit nærvær og dit blik for det hele menneske er med til at skabe tryghed og livskvalitet.
Vi søger en omsorgsfuld og empatisk kollega, som bidrager til et trygt og positivt arbejdsmiljø. Hos os møder du ærlighed, humor og gensidig støtte – og vi håber, du vil bringe de samme værdier med dig. Har du lyst til faglig sparring og til at udvikle dig sammen med os, er du allerede godt på vej.
Faglighed i fokus
Hadsund / Als hjemmepleje er en professionel og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig kvalitet aldrig er til forhandling. Vores kerneopgave er klar: Vi styrker borgernes evne til at mestre eget liv – og øger dermed deres livskvalitet.
Lige nu er vi i fuld gang med at implementere den nye Ældrelov, og det åbner spændende muligheder. Du kommer med på et tidspunkt, hvor du reelt kan være med til at forme fremtidens hjemmepleje og skabe endnu mere sammenhængende og meningsfulde indsatser for borgerne.
Vil du være med?
Så tøv ikke! Send os din ansøgning og fortæl, hvem du er – vi glæder os til at møde dig.
Praktisk info
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning for stillingen.
Der indhentes straffe- og børneattest før endelig ansættelse.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Maja Maria Andersen på majma@mariagerfjord.dk eller telefon 20 34 57 19. (Sommerferie uge 29-30-31)
Ansøgningsfrist: 13. august 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes i uge 34.
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk

