Aftenvagt Ældrepleje Aarhus C - Demens & Omsorg
Social- og sundhedsassistent til 5-2 aftenvagtsstilling på Plejehjemmet Trøjborg søges til fastansættelses stilling med 37 timer ugentligt. Rollen kræver evne til at arbejde i tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Du skal kunne håndtere forskellige problemstillinger og sygdomsforløb samt skabe nærvær for borgerne. Opstart snarest mulig, senest 1. oktober. Ansøgningsfrist: 27. august 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. august 2026
- Oprettet: 13. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Om jobbet:
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en 5-2 aftenvagtsstilling på Plejehjemmet Trøjborg. Opstart snarest mulig ellers senest d.01.10.20. Timeantal ligger på 37 timer. Der er tale om fastansættelses stilling.
Din profil:
Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan være stolt af at anbefale det til dine nærmeste?
Før du tager det næste skridt, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at overveje en stilling hos os på plejehjemmet Trøjborg. Her er fem af de vigtigste:
-
Du får kollegaer, der hjælper og løfter i flok.
Arbejdet kræver både tid og energi, og derfor er et godt arbejdsmiljø helt afgørende. Hos Trøjborg vægter vi en kultur af klar kommunikation og gensidig respekt, også i de pressede og akutte situationer. Vi prioriterer fællesskabet højt, og har fokus på sammenhold, åbenhed og respekt. Som et konkret eksempel har vi gennemført et kursus med ekstern konsulent, hvor vi har arbejdet intensivt med kommunikation og samarbejde.
-
Tæt samarbejde med vores ledelse.
Hos os møder du en ledelse, der er både synlig og tæt på hverdagen. Vores ledelse er altid lydhør overfor de udfordringer, vi møder i arbejdet, og du vil aldrig stå alene med de tunge beslutninger. De er nytænkende, kreative og åbne for de idéer, vi kommer med. Der er plads til både seriøsitet og latter, og samarbejdet er præget af gensidig respekt og en uformel tone.
-
Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Hverdagen på Trøjborg rummer mange forskellige problemstillinger og sygdomsforløb. Flere aftener om ugen har vi fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker til rådighed, hvilket giver mulighed for sparring og faglig udvikling. Du vil altid føle dig godt rustet til at tackle de mere komplekse opgaver gennem et tæt tværfagligt samarbejde, som understøtter din faglige udvikling. -
Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær.
Selvom tempoet til tider kan være højt, er det aldrig på bekostning af vores omsorg for det enkelte menneske. Vi skaber ’stjernestunder’ for vores borgere – små øjeblikke, der betyder meget. Eksempler på dette inkluderer vores Bodega, Wellness-rum, onsdagsgrill i haven og mange andre initiativer, der understøtter nærvær og omsorg. -
Du bliver en del af et udviklingsorienteret team.
Vi er hele tiden nysgerrige på ny viden, teknologi og udvikling. På Trøjborg arbejder vi blandt andet med velfærdsteknologiske redskaber, der skaber ro og tryghed for de borgere, der lider af demens. Vi er altid åbne for at implementere nye løsninger, der kan gøre hverdagen bedre for både medarbejdere og borgere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

