Affaldsbeholderservice Jammerbugt - Nordværk
Nordværk i/s søger en servicemedarbejder til beholderservice i Jammerbugt. Du arbejder selvstændigt med samling, udbringning og indsamling af affaldsbeholdere samt montering og registrering i IT-systemer. Erfaring fra transport, lager eller drift er en fordel. Du skal være stabil, serviceminded og have kørekort. Deltidsstilling på 24 timer ugentlig. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.
Teknisk servicemedarbejder stilling ved Nordværk I/S, Aalborg - Jammerbugt, Region Nordjylland
- Jammerbugt, Region Nordjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. august 2026
- Oprettet: 29. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teknisk servicemedarbejder
Vil du have en aktiv arbejdsdag med frihed under ansvar, praktiske opgaver. Så er det måske dig, som vi søger.
Hos Nordværk søger vi en engageret og serviceminded medarbejder til arbejdet med vores beholderservice tilknyttet Jammerbugt. Du bliver en del af den daglige drift og får en vigtig rolle i at sikre, at borgere og kunder har de rette beholdere til deres affaldsløsninger.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og er i kontakt med borgere og kunder. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Samling og klargøring af nye affaldsbeholdere
- Udbringning og indsamling af affaldsbeholdere hos borgere og kunder
- Hjemtagning af gamle eller defekte beholdere
- Montering og udskiftning af låg, hjul, mærkater og øvrige komponenter
- Registrering af beholdere og udførte opgaver i relevante IT-systemer
- Placering og organisering af beholdere på lager- og driftsarealer
- Sortering og klargøring af udtjente beholdere til genbrug eller genanvendelse
- Andre praktiske opgaver relateret til drift og affaldsløsninger
Om dig
Vi forestiller os, at du
- Trives med fysisk og praktisk arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dagens opgaver
- Er stabil og har en positiv tilgang til arbejdet
- Er serviceminded og kommunikerer ordentligt med borgere og kunder
- Har blik for kvalitet og sørger for, at opgaver bliver afsluttet korrekt
- Er fortrolig med smartphone, tablet eller andre digitale arbejdsredskaber
- Har kørekort til personbil – og gerne yderligere kørekortskategorier
- Kan begå dig på dansk i den daglige kommunikation
Erfaring fra transport, lager, renovation, drift, ejendomsservice, håndværk eller lignende praktiske funktioner er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at tage ansvar, yde god service og bidrage til en velfungerende drift. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring.
Løn og ansættelsesvilkår
- Startdato den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.
- Løn efter gældende overenskomst
- Arbejdstid: Deltid – 24 timer ugentlig
- Arbejdssted: Møllebækken 5, 9440 Aabybro
Vi tilbyder
Hos Nordværk får du:
- En varieret og aktiv arbejdsdag
- En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen
- Gode kolleger og et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde
- Grundig oplæring i arbejdsopgaver og systemer
- En arbejdsplads med fokus på ressourcer, genbrug og genanvendelse
- Ordnede arbejdsforhold og ansættelse efter gældende vilkår
Interesseret?
Så send os din ansøgning inden ansøgningsfristen den 12. august 2026. Efter ansøgningsfristen indkalder vi kandidater til samtale. Vi forventer at afholde første samtalerunde onsdag den 17. august 2026 og anden samtalerunde 31. august 2026. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ernst Skov Larsen på telefon 25 20 49 30. Ernst holder ferie i uge 31 og i uge 35. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på nordvaerk.dk.
Denne stilling er publiceret af Nordværk I/S, Aalborg via jobnet.dk


