Ældrepsykiater Bispebjerg - Intensivt sengeafsnit
Psykiatrisk Center København søger en speciallæge i psykiatri til intensivt ældrepsykiatrisk sengeafsnit B1 med 15 sengepladser for patienter over 70 år. Du skal arbejde tværfagligt med overlæge, sygeplejersker, terapeuter og socialrådgiver i en holistisk tilgang til behandling af psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger. Stillingen kræver interesse for ældrepsykiatri som subspeciale og bidrag til højt fagligt niveau. Ansøgningsfrist: 1. juni 2026.
Speciallæge stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
Psykiatrisk Center København har brug for en speciallæge i psykiatri til intensivt Ældrepsykiatrisk sengeafsnit B1.
Vi har brug for en speciallæge i psykiatri, der har lyst til at være med til at løfte opgaven med uddannelse og trivsel. Både for yngre læger, specialpsykologer i uddannelse, personalet og for dig selv.
Vi har dagligt fokus på, hvordan alle udvikler sig i deres uddannelser og funktioner og på, at tonen til vores konferencer er god og konstruktiv.
Vores mål er hver dag at lære noget nyt og at sørge for, at alle bidrager til det faglige miljø.
Visionen er at sikre det gode arbejdsmiljø i psykiatrien, hvor alle har lyst til at møde op hver dag velvidende, at hver dag er en mulighed for udvikling. På denne måde skaber vi de bedste rammer for at hjælpe de mennesker, der kommer til os i psykiatrien.
Det daglige arbejde er præget af en målrettet indsats for at sikre gode planer for vores patienter, så de bedres i deres psykopatologi, deres kompetencer til at mestre livet og for at de rammer, de har hjemme optimeres. Alt dette for, at vores patienter har de bedste muligheder for at få et godt liv hjemme.
Vi skaber et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer vores tid, så vi når vores opgaver, uddannelse og personlig udvikling, samtidigt med, at vi kommer hjem til tiden.
Om Afsnit B1
Afsnit B1 har 15 sengepladser til patienter over 70 år eller som har en ældrepsykiatrisk problematik. B1 er kendetegnet ved en holistisk tilgang til patienterne med høj faglighed, hvor der i behandlingen tages højde for både psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger.
Derudover arbejdes der tværfagligt mellem læge, fysio- og ergoterapeut, psykolog, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Patientforløbenes varighed varierer meget afhængig af, om der er tale om en kortere stabiliserende indlæggelse eller decideret udredning og behandling. Der udskrives 2-3 patienter om ugen fra afsnittet.
Din rolle som speciallæge i psykiatri
Som speciallæge i afsnittet på B1 bliver din opgave at arbejde sammen med afsnitsledende overlæge, oversygeplejersken, plejepersonalet, terapeuter, tværfaglige personale og socialrådgiver samt de ambulante enheder for at sikre den gode behandling af patienterne.
Som speciallæge forventes det, at du finder ældrepsykiatri et spændende subspeciale, ønsker at dygtiggøre og udvikle dig inden for dette subspeciale og ønsker at bidrage til et højt fagligt niveau i udredningen og behandlingen af ældre psykiatriske patienter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Som speciallæge på PCK vil du indgå i BV-laget med bagvagter på Bispebjerg og Frederiksberg eller du vil indgå i SIF-gruppen med SIF-tjenester på BBH-matriklen.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til Cheflæge Mia Gall Grandahl på mail: Mia.Gall.Grandahl@regionh.dk.
Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden. Ansøgningsfrist er mandag d. 1. juni 2026.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Samtaler med ansøgere vil foregå løbende.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk.
Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk


