Ældrepleje Holte - Sårpleje & medicin dagvagt

Rudersdal Kommune søger en social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen i Distrikt Øresund, dagvagt. Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent med interesse for pleje i eget hjem. Dine opgaver omfatter omsorgs- og plejeopgaver, sårsårpleje, medicindispensering og palliative forløb. Du skal være ansvarsfuld, samarbejdsdygtig og kunne arbejde personcentreret og selvstændigt. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfrist: 26. april 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Rudersdal Kommune - Holte, Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vi er stolte af at arbejde med mennesker – og vi er gode til det. Vil du være en del af et team, hvor vi lykkes i fællesskab? Så glæder vi os til at møde dig.

Søg stillingen i dag – eller ring og aftal et besøg hos os.

Om jobbet

Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor omsorg og kvalitet går hånd i hånd. Du får et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde, hvor vores fokus er på at levere helhedspleje af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Dit arbejde tager afsæt i ældreloven, sundhedsloven og serviceloven, hvor respekt, faglighed og selvbestemmelse står centralt.

Det tilbyder vi:

  • Et introduktionsprogram med afsæt i dine kompetencer
  • En arbejdsplads med høj faglighed, sparring og mulighed for faglig udvikling

Dine primære opgaver:

  • At varetage omsorgs- og plejeopgaver hos vores borgere
  • Sårpleje og opfølgning på behandlingsplaner
  • Medicindispensering og medicinadministration
  • Deltagelse i palliative forløb
  • At sikre kvalitet, kontinuitet og faglighed i borgerens forløb.
  • Dokumentation i Nexus (du får udleveret en bærbar computer)

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, og du har interesse for pleje af borgere i eget hjem og vægter en nærværende og professionel tilgang til borgerne.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Tager ansvar, bevarer overblikket og har gode samarbejdsevner
  • Har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kolleger
  • Kan arbejde rehabiliterende, personcentreret og målrettet
  • Kan træffe selvstændige faglige beslutninger
  • Trives i en dynamisk hverdag og har forståelse for det tværfaglige samarbejde
  • Bidrager til god stemning og et godt arbejdsmiljø
  • Behersker dansk i skrift og tale på et niveau, der gør det muligt at dokumentere og kommunikere klart
  • Har kørekort

Om hjemmeplejen distrikt Øresund

Vi er for nylig flyttet i dejlige nye lyse lokaler, med god plads til os alle både i køkkenet, i vores frokostlokale og på vores kontorer, hvor vi både har teamlokaler og stillerum til dokumentation.

I Øresund er vi 6 små dagvagtteams, 2 aftenvagtteams, et rengøringsteam og et planlægningsteam. Du får en fast rute, som du kører i en af vores elbiler. Vores dagvagt er i tidsrummet 7:30 – 15:30, vi har gode kørelister og ordentlig visiteret tid til borgeren.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsfællesskab, hvor vi både sparrer og har det godt med hinanden. Du vil typisk møde ind sammen med dine kollegaer hver morgen og orientere dig i dagen, inden du kører ud. Hver dag mødes vi til frokost i teamet og spiser sammen. En gang om ugen mødes vi til tværfagligt møde og to gange om ugen til triage.

Det er nemt at komme til distrikt Øresund; der er gratis parkering, og der er gode forbindelser til offentlig transport.

Om Rudersdal Kommune

Når du ansættes i hjemmeplejen distrikt Øresund, bliver du en del af Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles kom sammen SMUT og meget mere her HER

Ansættelsesvilkår

Ansættelse er efter gældende overenskomst med start den 1. juni eller 1. juli 2026 eller snarest muligt.

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid men nærmere fordeling af vagter tilrettelægges, når den rigtige ansøger er fundet.

Ansættelse i Hjemmeplejen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Vi kalder løbende ind til ansættelsessamtaler.

Har du spørgsmål eller vil du aftale et besøg?

Så er du velkommen til at kontakte en af distriktslederne:

Ulla Birkelyng tlf.: 72 68 52 15, Christina Bjerregaard tlf.: 72 68 49 22 eller Hanne Brandorf tlf.: 72 68 52 01

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk