Ældrepleje Frederiksberg - Aftensvagt Demens
Fasanlunden Plejehjem søger 4 social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til aftenvagter. Du er uddannet inden for faget – nyuddannet eller erfaren – og brænder for arbejdet med ældre. Du møder beboerne med respekt, omsorg og faglighed, ser værdien i deres livshistorier og ønsker at bidrage til pleje af høj kvalitet. Stillingen omfatter 17,5 timer ugentligt kl. 16-21 med arbejde hver anden weekend. Ansøgningsfrist: 29. juni 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 29. juni 2026
- Oprettet: 12. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Ældreplejen er noget ganske særligt
Vil du være med til at skabe et nyt kapitel på Fasanlunden?
På Fasanlunden Plejehjem på Frederiksberg tror vi på, at ældrepleje handler om meget mere end pleje. Det handler om nærvær, relationer, livskvalitet og om at skabe trygge rammer for mennesker i den sidste fase af livet.
Vi er netop flyttet ind i helt nye, smukke og moderne rammer, og i den forbindelse har vi opnormeret aftenvagten og søger nu 4 engageret social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til kort aftenvagt i Team 3 eller 4.
Stillingen
Vi tilbyder:
- Aftenvagt på 17,5 timer ugentligt kl.16-21 i 5-2 ordning
- Arbejde hver 2. weekend
- Ansættelse snarest muligt
- Grundig introduktion tilpasset dine kompetencer
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper – nyuddannet eller erfaren.
Det vigtigste for os er, at du:
- Brænder for arbejdet med ældre mennesker
- Ønsker at gøre en reel forskel i beboernes hverdag
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Har lyst til faglig udvikling og læring
- Trives i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse
Du interesserer dig for mennesket bag sygdommen og ser værdien i at arbejde med beboernes livshistorier. Du møder andre med respekt, omsorg og faglighed, og du ønsker at bidrage til pleje og omsorg af høj kvalitet.
Måske har du allerede specialviden inden for eksempelvis dement, eller måske ønsker du at udvikle dig inden for et særligt fagområde. Hos os er mulighederne mange.
Et plejehjem i udvikling
Fasanlunden er i en spændende forandringsproces. Vores nye plejehjem består af fire teams med 26 boliger på hver etage. Hvert team har sin egen afdelingssygeplejerske samt et stærkt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Vi lægger stor vægt på:
- Et godt arbejdsmiljø
- Faglig sparring og udvikling
- Nærværende ledelse
- Ordentlighed, respekt og høj etik
- Nytænkning og medindflydelse
Som ny medarbejder får du et individuelt introduktionsforløb med fokus på blandt andet CURA, medicinhåndtering og den sygeplejefaglige indsats. Vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske sikrer, at du får den støtte og oplæring, du har brug for.
Om Fasanlunden
Fasanlunden Plejehjem – tidligere Søndervang – ligger centralt på Frederiksberg og rummer 104 boliger.
Kultur og fællesskab er en vigtig del af hverdagen
På Fasanlunden vægter vi kultur, fællesskab og meningsfulde aktiviteter højt. Vi tror på, at livskvalitet ikke kun skabes gennem god pleje og omsorg, men også gennem oplevelser, interesser og sociale relationer.
Derfor har vi indrettet vores nye plejehjem med rammer, der afspejler mange ældres interesser og livshistorier. Blandt andet har vi et smukt bibliotek på hver etage, hvor beboerne kan fordybe sig i litteratur og nyde rolige stunder, samt et kreativt kulturværksted, hvor vores engagerede aktivitetsmedarbejdere skaber inspirerende aktiviteter og fællesskaber.
Vi ønsker at skabe et hjem, hvor beboerne fortsat kan dyrke deres interesser, opleve glæde i hverdagen og være en del af et levende fællesskab.
Vil du høre mere?
Kontakt gerne:
Nikita Mahdavian
Tanja Wulff
Lene Wichmann
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 29. juni 2026
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Send din ansøgning og dit CV via Emply.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk

