Ældrepleje Aarhus C - Dagvagter Social- og sundhedshjælper

Uddannet Social- og sundhedshjælper søges til Plejehjemmet Augustenborggade til primært dagvagter. Kandidaten skal kunne skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder, være fleksibel og serviceminded, samt fremme fællesskaber. Passion for lederskab og bæredygtighed er essentielt i arbejdet med beboerne. Kom og vær med til at skabe en inkluderende by.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Om jobbet:

Vi har en fast, ledig stilling til besættelse pr. medio april da vores social- og sundhedshjælper har valgt at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.

Derfor søger lige præcis dig, som:

  • kan skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrage til den gode stemning
  • ser frem til at være tæt på beboere og pårørende og holder af at tilbringe din arbejdstid sammen med beboerne
  • er god til at samarbejde, og kan varetage pleje- og omsorgsopgaver på et højt niveau og sætter en ære i at gøre det med ordentlighed og respekt
  • er fleksibel, serviceminded og har lyst til at arbejde tværfagligt med resten af husets personale til gavn for vores beboere, pårørende og husets øvrige gæster

Derfor skal du vælge os:

Her er vi et stort VI på tværs af fagligheder, og vores vision er at ”At samarbejde fører til sammenhold”.

Vi har stor fokus på faglighed og videndeling. Vi vægter åbenhed, og et godt arbejdsmiljø – med højt til loftet, samt plads til idéer og initiativer. Vi snakker åbent om at fejle, og vi lærer af det, sammen.

Om afdelingen:

Vi går meget op i at skabe fællesskaber med personalet og borgerne imellem. Vores beboere skal have mulighed for at folde deres liv ud, også selvom de bor på plejehjem.

Vi er smilende, glade og parate til at kramme samtidig med, at vi har en høj faglighed. Vi synes selv, vi er gode til at favne mennesker i al deres mangfoldighed, når livet føles svært.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk