Ældremad Chauffør Assens - Kørekort B

Assens Kommune søger en chauffør til Det Gode Måltid – tidligere Assens Madservice – til at levere mad til borgere og plejehjem i kommunen. Du skal have kørekort kategori B, minimum 3 års erfaring som bilist og gyldigt varebilschaufføruddannelsesbevis. Opgaverne omfatter kørsel, klargøring af ruter og sikring af korrekt levering. Du er serviceminded, stabil og arbejder selvstændigt. Ansættelse sker 1. november 2026, 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 23. september 2026.

Bil- og varevognschauffør til vareudbringning stilling ved Assens Kommune, Region Syddanmark

  • Assens Kommune, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. september 2026
  • Oprettet: 9. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bil- og varevognschauffør til vareudbringning





Jobopslag


Vil du være det sidste, men et vigtigt, led i vores levering af god mad til borgerne? Så er det måske dig vi søger!

I Det Gode Måltid overtager vi selv leveringen af mad til borgere i hele Assens Kommune. Derfor søger vi en engageret chauffør, der vil være med til at opbygge og drive vores nye leveringsfunktion.

Du bliver en vigtig kontakt til borgerne og med til at sikre, at vores mad bliver leveret sikkert, korrekt og med en god serviceoplevelse hver gang.

Ansættelse sker pr. den 1. november 2026, og opstarten frem mod uge 48 vil bestå af introduktion, oplæring samt klargøring af biler og udstyr.

Stillingen er på 37 timer om ugen med lørdagsarbejde hver anden lørdag.

Hvem er vi

Hos Assens Madservice bliver du en del af et stærkt og engageret team med mange fagligheder. Vi laver, pakker og leverer dagligt mad til 230 hjemmeboende borgere og ca. 400 beboere på plejecentre og bosteder i kommunen.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af funktioner og har fokus på:

  • Et trygt og mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Socialt fællesskab og samarbejde
  • Trivsel, udvikling og nærværende ledelse

Som arbejdsplads er vi i udvikling, og du får mulighed for at være med fra starten i opbygningen af vores nye kørselsløsning.

Om os

Din nye arbejdsplads er ikke som andre. Vi er en arbejdsplads, der ikke gemmer sig væk. Tværtimod. Vi tror på synlighed, faglig stolthed og på at vise verden, hvad ældremad faktisk kan være.

Derfor er vi på sociale medier, hvor hele holdet bidrager – fra køkken og pakkeri til dig som chauffør.

Hos os er det en naturlig del af hverdagen at dele vores arbejde, vores resultater og vores passion for at levere god mad til borgerne. Når du bliver ansat hos os, bliver du en del af noget større – du bliver en ambassadør for kvaliteten, servicen og den udvikling, vi ønsker at skabe.

Som chauffør er du vores ansigt udadtil. Du møder borgerne og er med til at skabe den oplevelse, der binder det hele sammen. Derfor er du ikke bare den, der leverer maden – du er med til at repræsentere hele vores arbejde i praksis, hver eneste dag.

Vi ved, at der findes mange fordomme om ældremad. Derfor vælger vi at være synlige. Vi viser, hvad vi står for, og hvordan vi arbejder – og du bliver en vigtig del af den fortælling.

Om jobbet

Som chauffør er du den, der fuldender borgerens oplevelse – du er vores ansigt udadtil.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Kørsel og levering af mad til borgere og plejehjem i hele Assens Kommune
  • Klargøring af din rute i samarbejde med pakkeriet
  • Sikre korrekt levering og håndtering – herunder at kølekæde ikke brydes
  • Tømning, pakning og vedligeholdelse af biler
  • Bidrage til god service og dialog med borgerne

Du vil få grundig oplæring i egenkontrol og håndtering, så du kan løse opgaverne professionelt.

Hvem er du

Vi forestiller os, at du:

  • Har kørekort (kategori B) og minimum 3 års erfaring som bilist
  • Har gyldigt varebilschaufføruddannelsesbevis (VUB)
  • Gerne har erfaring med distribution (ikke et krav)
  • Kan bruge pc som et arbejdsredskab
  • Er serviceminded og trives i mødet med mennesker
  • Har en præsentabel fremtoning og godt humør
  • Er stabil, punktlig og arbejder selvstændigt
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab

Hvad tilbyder vi

Hos os kan du forvente at få:

  • En vigtig rolle i opstarten af en ny leveringsløsning
  • En hverdag med selvstændighed og ansvar
  • Gode og engagerede kolleger
  • Et stærkt fællesskab og en arbejdsplads i udvikling
  • Fast og stabil hverdag med arbejdstid mellem kl. 7.00 – 16.30

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest før en evt. ansættelse kan finde sted.

I Assens Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere

Måske er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere? Så tjek vores hjemmeside https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/det-gode-maaltid-assens-madservice eller mød os på Instagram https://www.instagram.com/smagpaafaget/

Du er velkommen til at kontakte personaleleder Karina Goldmann Falkenstrøm på email kgfal@assens.dk eller på telefon 64 74 69 54.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at finde vores nye holdkammerat!


Denne stilling er publiceret af Assens Kommune via jobnet.dk