1:1-Støtte Psykiske Funktionsnedsættelser - Dronninglund

Brønderslev Kommune søger en timelønnet tilkaldevikar til skærmet 1:1-støtte i botilbud, med erfaring indenfor udviklingshandicap og psykiske funktionsnedsættelser. Kandidaten skal kunne arbejde selvstændigt, være psykisk robust og have fleksibilitet til forskellige vagter. Den ideelle kandidat er passioneret for at skabe meningsfulde relationer og bidrage til bæredygtighed i borgerens liv.

Omsorgsmedhjælper stilling ved Brønderslev Kommune - Dronninglund, Region Nordjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Omsorgsmedhjælper




Har du lyst til at indgå i et meningsfuldt og relationsbåret arbejde, hvor din faglighed og dit menneskelige nærvær gør en reel forskel? Vi søger timelønnede tilkaldevikarer til specifik borger som har brug skærmet støtte i form af 1:1-støtte, på Botilbuddet Lundagervej i Dronninglund.

Om opgaven:

Du bliver en del af et enkeltmandsprojekt omkring en voksen borger (18+), som har behov for tæt, kontinuerlig støtte og tydelige, forudsigelige rammer i hverdagen. Opgaven tager afsæt i en relationspædagogisk tilgang, hvor ro, struktur og faglig refleksion er bærende elementer. Borgeren kan i perioder udvise kompleks eller udfordrende adfærd, hvilket stiller krav til din evne til at bevare overblik, arbejde forebyggende og møde situationer med faglig ro og respekt.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med eller interesse for arbejde med borgere med udviklingshandicap og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Kan arbejde selvstændigt i en 1:1-kontekst og tage ansvar for opgaven
  • Er psykisk robust og kan bevare ro, også i krævende situationer
  • Arbejder anerkendende, struktureret og med tydelig faglighed
  • Er fleksibel og kan tage vagter dag, aften, weekend og helligdage
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt og fagligt funderet arbejde med tydelige rammer
  • Grundig introduktion til borger, opgave og pædagogisk tilgang og struktur
  • Et arbejdsfællesskab præget af respekt, ansvar og omsorg
  • Mulighed for at opbygge værdifuld erfaring inden for det specialiserede socialområde

Opgaverne omkring borgeren:

Pågældende borger deltager i forskellige aktiviteter i løbet af ugen, så det er en forventning at man vil deltage i følgende:

– Svømning – ridning – gåture – udeture – køreture – ledsagelse til læge/tandlæge m.m.

Desuden består dagligdagsopgaverne i samarbejdet med borgerne blandt andet i: medicingivning, bad, madlavning, støtte i sociale fællesskaber, indkøb m.m. Borger har brug for særlig skærmning, men bor i et en afdeling, sammen med 2 andre borgere.

Beskrivelse af vores kerneopgave i samspillet med borgerne:

“I Handicapområdet samarbejder vi med borgeren om at skabe et trygt, hjemligt og udviklende miljø. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og drømme, så borgeren støttes i at være aktør i eget liv.” Dette er altid vores fælles fokus og essensen i vores arbejde og samarbejde.

Spørgsmål/kontaktoplysninger:

Har du spørgsmål om stillingen, kan du henvende dig på telefon eller sms til:

Afdelingsleder Camilla Holland 5140 9869.

Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.

I Brønderslev kommune arbejder vi alle ud fra værdierne: Modig, nysgerrig og fællesskabende. Vi arbejder derfor ud fra et fællesskabende udgangspunkt, hvor vi i samspillet med borgerne, kolleger, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere er modige og nysgerrige på at arbejde udviklingsorienterede.

Der er på Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune udarbejdet en Masterplan. Visionen i Masterplanen er, at borgeren skal være aktør i eget liv. Medarbejderens opgave bliver ud fra borgerens udviklingstrin at arbejde inkluderende i en ligeværdig, tryg og tillidsfuld relation.


Denne stilling er publiceret af Brønderslev Kommune via jobnet.dk