Brobygningspædagog Tørring - SFO-inklusion

Hedensted Kommune søger en pædagog til overgangen mellem børnehave og skole på Tørring Skole. Den ideelle kandidat har erfaring med pædagogik, en systemisk tilgang, og evner at arbejde relationelt med børn og forældre. Passion for bæredygtighed og lederskab sikrer udvikling og fællesskab i skole og SFO.

Pædagog stilling ved Hedensted Kommune - Tørring, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi søger en pædagog, til en tidsbestemt stilling på 37 timer om ugen, som har lyst til at være en del af overgangen mellem børnehaverne i Tørring og Tørring Skole.

Om jobbet og opgaverne

Tørring Skole søger en pædagog, der vil være en del af vores brobygning, hvor du sammen med kollegaerne skal skabe rammerne for leg, læring og skabelse af fællesskaber for alle børn. Derudover bliver du en del af vores SFO, der rummer børn fra brobygningen til og med 4. årgang.

Tørring Skole er en folkeskole lige midt i et lokalsamfund i rivende udvikling. Skolen har ca. 450 elever fordelt på 0.-10. klasse, heraf 125 SFO-børn samt 50 ansatte. Vores indsatsområde handler om at skabe bæredygtige inkluderende læringsmiljøer, med specielt fokus på visuel guidning og et gensidigt givende og forpligtende forældresamarbejde. ‘VI GØR DET SAMMEN så eleverne kan lære og trives mest muligt’ er vores fælles afsæt for det gensidige forpligtende forældresamarbejde. Derudover er den systemiske tænkning en grundpille i vores arbejde. Endelige skal du have en god fornemmelse for de udfordringer, du kommer tæt på i kontakten til familierne i det udvidede forældresamarbejde.

På alle årgange arbejder vi meget bevidst med at guide alle elever gennem visuelle støttesystemer, ligesom vi tror på, at bevidst klasserumsledelse gør en forskel i elevernes læring og trivsel. Her er det professionellesamarbejde i teamet og med forældrene afgørende.

Vores forventninger til dig

Vi søger en person, der:

  • Brænder for pædagogik i børnehøjde og har erfaring med dette arbejde.
  • Har den systemisk og anerkendende tilgang i interaktion med andre som sit DNA.
  • Er bevidst om og kan bruge sin viden om relationsarbejde og børns udvikling gennem sit arbejde med både børn, forældre, kollegaer og ledelse.
  • Har en passion for at gøre en forskel i vores helhedsskole og SFO.
  • Kan træffe selvstændige beslutninger, har gode samarbejdsevner og kan have mange bolde i luften.
  • Er energifyldt, har humor og evner at være rolig i alle situationer.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder en skole med stort fokus på inklusion i et systemisk perspektiv, som har et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter hinanden professionelt. Vi er et sted, der prioriterer udvikling, og som har ambitiøse og hjælpsomme kollegaer, og hvor du har mulighed for at være med til at udvikle skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansættelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte SFO leder Nynne Flindt på 21143695 eller på mail nynne.flindt@hedensted.dk, for opklarende spørgsmål eller et evt. besøg på skolen.

Ansøgning

Ansøgningsfrist mandag den 29. marts 2026.

Vi holder samtaler løbende, og når den rette kandidat er fundet, bliver opslaget fjernet.

Om os

Du kan læse mere om Tørring Skole på vores hjemmeside Tørring Skole.

Denne stilling er publiceret af Hedensted Kommune via jobnet.dk